Anbefalinger ved varmeafbrydelse

Når vi en sjælden gang er nødt til at afbryde varmeforsyningen anbefaler vi, at du lukker for hovedhaner og slukker for din cirkulationspumpe for at undgå gener. Når varmeafbrydelsen er overstået kan du igen åbne for hanerne og tænde for pumpen.

Fjernvarme

Lukning af hovedhaner (udendørs)

Hvis dine hovedhaner er placeret udenfor i et skab (se billede), er det hanerne i skabet, der skal lukkes for.

Hanerne står i lodret position og skal drejes med uret til vandret position.

Vi vil gerne gøre opmærksom på, at nøglen til skabene er udleveret i forbindelse med opsætning. Hvis din nøgle er bortkommet, kan du henvende dig til Energi Ikast ved at skrive til os via Facebook eller til info@energi-ikast.dk, for at bestille en ny.

Lukning af hovedhaner (indendørs)

Dine hovedhaner er placeret der, hvor fjernvarmen er ført ind i din ejendom (se billede). Ved nyere fjernvarmestik er der en blå og en rød hane. I eksemplet nedenfor sidder hanerne i garagen.

Hanerne står i lodret position og skal drejes med uret til vandret position (Se billede).

Stop af cirkulationspumpe

Det er ikke alle installationer, der har en cirkulationspumpe (se billede). Men hvis dit varmeanlæg bruger en cirkulationspumpe, anbefaler vi, at du stopper den. Cirkulationspumpen kan tage skade af at køre, når der er lukket for varmen. Du kan stoppe den ved at afbryde strømmen til pumpen på kontakten eller ved at trække stikket ud.

Hvis du har spørgsmål i forbindelse med en varmafbrydelse er du altid velkommen til at kontakte os på info@energi-ikast.dk eller på Facebook.

Få gode råd og tips til besparelser direkte i indbakken

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få tips til at spare på energien, nyheder om elpriser og gode tilbud direkte i din indbakke. Vi deler viden, der hjælper dig med at bruge energi smartere – både for din økonomi og for klimaet.

  • Tips til lavere energiforbrug
  • Opdateringer om din forsyning
  • Viden om el, fiber og fjernvarme

Tilmeld dig i dag og få mere ud af din energi.