Generelt

Ordinær generalforsamling i Energi Ikast den 13. maj

Skrevet d. 31/03/2026 Generelt
Print

Kom og vær med

Som forbruger hos Energi Ikast er du også andelshaver – og dermed medejer af din lokale forsyning. Derfor inviterer vi dig til ordinær generalforsamling onsdag den 13. maj kl. 19.30 i vores lokaler på Europavej 2 i Ikast.

Generalforsamlingen er din mulighed for at høre, hvordan Energi Ikast har klaret sig det seneste år, få indblik i regnskabet og være med til at påvirke retningen for Energi Ikast. Det er også her, du kan stille spørgsmål, komme med input og gøre din stemme gældende.

På aftenen vil bestyrelsen blandt andet fortælle om arbejdet i det forløbne år, gennemgå årsregnskabet og gennemføre valg af bestyrelsesmedlemmer.

Praktiske oplysninger

Har du forslag, som du ønsker behandlet på generalforsamlingen, skal de indsendes til bestyrelsen senest den 30. april. Forslag kan afleveres på vores kontor eller sendes på mail til info@energi-ikast.dk.

Du kan hente revideret årsrapport og adgangskort på kontoret fra den 29. april.

⚠️ Vigtigt: I henhold til vedtægterne er deltagelse i generalforsamlingen kun mulig mod aflevering af adgangskort. Adgangskort skal være rekvireret senest den 8. maj.

Dagsorden

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af mindst 3 stemmetællere
  3. Bestyrelsens beretning om virksomhedens virksomhed i det forløbne år
  4. Fremlæggelse til godkendelse af Energi Ikast A.m.b.A.’s årsregnskab med revisionspåtegning
  5. Indkomne forslag
  6. Valg af bestyrelsesmedlemmer
  7. Valg af bestyrelsessuppleanter
  8. Valg af revisor(er)
  9. Eventuelt

Vi håber, at mange har lyst til at deltage ved generalforsamlingen.

Få gode råd og tips til besparelser direkte i indbakken

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få tips til at spare på energien, nyheder om elpriser og gode tilbud direkte i din indbakke. Vi deler viden, der hjælper dig med at bruge energi smartere – både for din økonomi og for klimaet.

  • Tips til lavere energiforbrug
  • Opdateringer om din forsyning
  • Viden om el, fiber og fjernvarme

Tilmeld dig i dag og få mere ud af din energi.