Beregning for gruppe 6
Sådan bliver din elafgift beregnet, hvis du har solcelleanlæg
Det kan være særligt svært at gennemskue beregningerne af elafgiften, når solcelleanlæg bliver taget med ind i regnestykket. Vi har derfor suppleret med et par eksempler nedenfor. Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til os, hvis du har spørgsmål.
SKAT har den 28. september 2015 præciseret, hvordan elafgiften skal beregnes for kunder, der både har elvarme og solceller. For at få den reducerede elafgift skal følgende betingelser være opfyldt.
- Det pågældende solcelleanlæg skal enten være omfattet af årsbaseret nettoafregning eller timebaseret nettoafregning. Er anlægget ikke omfattet af en af disse nettoafregningsordninger, skal der betales fuld afgift af al el købt fra forsyningsnettet.
- Boligen skal være registreret i Bygnings- og Boligregistret (BBR) som en bolig, der primært er opvarmet med el. Desuden skal man være registret som elvarmekunde hos sit lokale netselskab.
Eksempel 1
Målt leveret solcelle-el til det kollektive net | 3.000 kWh |
Målt elforbrug leveret fra det kollektive net | 8.000 kWh |
Solcelle-el der modregnes | 3.000 kWh |
Elforbrug til fuld afgift | 1.000 kWh |
Elforbrug til elvarmesats (reduceret afgift) | 4.000 kWh |
Eksempel 2
Målt leveret solcelle-el til det kollektive net | 5.000 kWh |
Målt elforbrug leveret fra det kollektive net | 6.000 kWh |
Solcelle-el der modregnes | 5.000 kWh |
Elforbrug til fuld afgift | 0 kWh |
Elforbrug til elvarmesats (reduceret afgift) | 1.000 kWh |