Gratis hjælp til bedre afkøling: Energi Ikast jagter skjulte varmeproblemer
Succesfuld jagt på dårlig afkøling
Energi Ikast har søsat et projekt, der skal lokalisere forbrugere, som ganske uvidende har problemer med at udnytte fjernvarmen.
Energi Ikast leverer fjernvarme til forbrugere i Ikast, Tulstrup, Isenvad, Bording og Engesvang-Moselund. Her bruger en standard husstand i gennemsnit ca. 150 liter vand i timen til opvarmning, men i de senere år har Energi Ikast oplevet, at det var nødvendigt at sende mere vand end forventet i cirkulation for at dække varmebehovet hos forbrugerne, der også er andelshaverne. Det har stor indvirkning på driftsøkonomien, men med det nye projekt er der allerede sket markante forbedringer.
Vi har konstateret et unødvendigt flow på hele 100 kubikmeter i timen og det skyldes ofte en for høj temperatur på det vand, der sendes retur fra den enkelte forbruger – altså dårlig afkøling, fortæller Simon Stampe Jensen, som er produktionsleder i varmeafdelingen hos Energi Ikast.
– Når kunderne får vand ind, tages varmen ud af det, og så sendes vandet tilbage, Dette skal optimalt set ske med en afkøling på ca. 30 grader. Men det er ikke alle, der udnytter vandet ordentligt, og så bliver vi nødt til at sende mere vand ud, som vi så ikke kan sende ud til andre forbrugere, lyder det.
Ofte ligger problemet i AVTB-ventilen, som er en temperaturregulator. Hvis den sidder fast, så pumpes der for store mængder vand igennem, og så stiger vandforbruget over installationen. Det kan skabe problemer – ikke mindst i forhold til driftsøkonomien, for når der skal sendes flere kubikmeter vand ud i timen på grund af dårlig afkøling, skal pumperne arbejde hårdere.
– Det betyder et øget vedligehold af pumper og ledningsnet, da det får en unødvendig belastning, og så kræves der mere energi. Hvis det er varmt vand, som kommer tilbage til f.eks. en varmepumpe, så bliver det dyrere at drifte, lyder det fra Simon Stampe Jensen.
Den ekstra belastning på pumper og ledningsnet kan også betyde, at der i perioder, hvor belastningen er ekstra stor – eksempelvis om vinteren, kan være kapacitetsproblemer, så forbrugerne ikke har det vand til rådighed, som det forventes.
– Det kan løses ved at grave flere rør og få flere pumper, men den bedste og billigste måde er at få dem, vi har, til at fungere bedre, siger Simon Stampe Jensen.
Han fortæller, at dårlig nedkøling er et velkendt problem i fjernvarmebranchen, hvor man ofte oplever det i ældre boligbebyggelser samt i visse industrielle installationer, hvor ventiler og varmeanlæg ikke er korrekt indstillede eller ordentlig vedligeholdt. Dog er der også en stigende tendens i dårlig afkøling i helt nye installationer, som ikke er korrekt indstillet fra starten. Derfor er det også vigtigt at følge sit anlæg løbende samt sikre sig, at det er indstillet efter forskrifterne fra idriftsættelsen.
Gratis ydelse til forbrugerne
Faktisk er det den enkelte forbrugers ansvar at sikre, at ens installationer virker, som de skal. Om det er tilfældet, kan blandt andet aflæses på ens faktura, for hvis ens gennemsnitlige retur-temperatur ligger over grænseværdien, så pålægges en motivationstarif på regningen.
– Det er et beløb, der er sat af, hvis man har dårlig afkøling, så man kan se det på sin faktura, men folk kigger ikke. Det kan blive mange penge over tid, men forbrugerne er i tvivl om, hvad det er, konstaterer Simon Stampe Jensen.
Derfor har Energi Ikast besluttet at tage aktiv del i at komme problemet med dårlig afkøling til livs.
– Vores ansvar stopper ved rørene ind i huset – herefter er det forbrugerens ansvar at drifte og vedligeholde, for vi kan ikke være ansvarlige for, hvad der sker inde i huset, men hvis en ventil afkøler dårligt, så har vi valgt at sige, at vi sætter en kapacitet til rådighed for at synliggøre problematikken og forsøge at få løst problemet med det samme, siger Simon Stampe Jensen.
– Det er en ydelse, vi har tilbudt gratis, fordi vi ser det som en god investering for os alle sammen.
Vi kunne også bare sige til forbrugeren, at »du er dårlig til afkøling, og du skal gøre noget«, men vi gør det på en anden måde, da vi ønsker et godt samarbejde samt at være tæt på vores forbrugere og andelshavere, fortsætter han
Baggrunden er, at man vurderer, at man på denne måde hurtigere får sat en prop i det unødvendige flow, og via den direkte dialog opnår det bedste og hurtigste resultat.
Når Energi Ikast kommer på besøg, kigges der på, hvor der kan være tale om dårlig afkøling, og om problemet kan løses nu og her. Hvis det ikke er tilfældet, peges der på, hvad der kan være galt, og så kan den enkelte forbruger kontakte en VVS’er, så problemet kan løses.
Projekt med mening
Siden projektet blev søsat, har man formået at reducere det unødvendige flow med 50 kubikmeter i timen, hvilket svarer til, at man har sikret kapacitet til yderligere 400 standardhuse. Men målet for projektet er ikke nået endnu.
Projektet har også sikret alle andelshavere en økonomisk besparelse. Fjernvarmeanlægget er et fællesskab, så når den enkelte forbruger får styr på sit forbrug, smitter det af på de andre. Analyser viser, ifølge Energi Ikast, at en forbedring af vandets returtemperatur sikrer en årlig besparelse mellem 50.000 og 200.000 kroner per grad.
Så projektet giver god mening – og det er også den opfattelse, Energi Ikast møder, når man er i kontakt med den enkelte.
– Nu har vi kontaktet over 100 forbrugere, og det er blevet taget godt imod. Folk har været meget imødekommende, og det er grunden til, at vi er lykkedes så godt indtil videre, uddyber Simon Stampe Jensen.
Som en naturlig konsekvens af succesen, fortsætter Energi Ikast projektet i efteråret 2025, hvor endnu flere forbrugere skal kontaktes. Energi Ikast har også planer om at skabe yderligere kommunikation til forbrugeren gennem blandt andet videoklip, der viser, hvad man skal selv kan gøre for at skabe en bedre afkøling.
– Vi synliggør det mere, for det har en kæmpe effekt. Og der er jo altid noget at forbedre, smiler Simon Stampe Jensen.
