Vi inviterer til ordinær generalforsamling i Energi Ikast A.m.b.a.

Vi afholder vores årlige generalforsamling onsdag den 14. maj kl. 19.30 i vores lokaler på Europavej i Ikast. Alle andelshavere er naturligvis inviteret og generalforsamlingen er din chance for at holde dig opdateret om, hvad der foregår i din forsyningsvirksomhed. Det er også en mulighed for at fremsætte forslag og stille spørgsmål på dagen. Det er her, du kan få din stemme hørt.
På generalforsamlingen vil du få en opdatering på virksomhedens aktiviteter i 2024 samt en gennemgang af årsregnskabet. Efter dagsordenen er gennemgået, vil vi traditionen tro servere smørrebrød og drikkevarer.
Nedenfor kan du se lidt mere om de praktiske detaljer i forhold til generalforsamlingen:
- Forslag, der ønskes behandlet på selskabets ordinære generalforsamling skal indgives til bestyrelsen senest den 30. april. Eventuelle forslag kan indleveres på selskabets kontor eller på mail: info@energi-ikast.dk
- Adgangskort og revideret årsrapport kan rekvireres på kontoret fra den 29. april.
- NB! Der vil i henhold til vedtægterne kun gives adgang til generalforsamlingen mod aflevering af adgangskort, som skal være rekvireret senest den 9. maj.