Vi er kørende

Energi Ikast graver fjernvarmerør ned i Bording


Der er stadigvæk strøm i stikontakterne, varmt vandt i hanerne og lynhurtig internetforbindelse i vores fiberkabler. Energi Ikast har på grund af Coronavirussen kørt på nedsat blus i den seneste tid. Men selvom meget af samfundet har været sat i stå, så forsyner vi vores kunder som vi plejer.

Stol trygt på forsyningen
Forsyningssikkerheden er højeste prioritet for os og det er vigtigt, at vores forbrugere ikke er tvivl om, at vi stadig er her for dem. Man kan kontakte os både på Facebook og på mail på info@energi-ikast.dk, men vi holder lukket for henvendelser i receptionen på Europavej.

Energitjek over telefonen
Klaus er vores energirådgiver og han er ikke særligt god til at sidde stille. Så han vil enormt gerne svare på spørgsmål om varmeforbrug, el-spareplaner, fremtidige renoveringsprojekter eller andet, der kan have indflydelse på energiforbruget i boligen. Klaus kan kontaktes på telefon 96 60 02 68 eller mail klc@energi-ikast.dk 

Energi Ikast graver fjernvarmerør ned i Bording
Vores medarbejdere er i gang med at grave forskellige steder og de tager selvfølgelig alle forbehold for at undgå smittespredning. Foto: Rune Kaldau

Der bygges og vi leverer
I byggebranchen har man på en anden måde haft mulighed for at holde gang i hjulene end indenfor andre erhverv. Når det meste af arbejdet foregår udenfor og med god afstand til hinanden, kan det lade sig gøre at arbejde med en minimal smitterisiko. Vi yder selvfølgelig det, der skal til for at hjælpe til med at holde hjulene kørende. Du skal altså ikke tøve med at sætte gang i nyt byggeri – hvad enten det er privat eller erhverv, så sørger vi for at det bliver muligt at komme på vores ledningsnet.