Ikast Værkerne har skiftet navn til Energi Ikast

Stemningsbillede

Et skift af navn og logo ændrer dog ikke ved, at Energi Ikast fortsat er det samme forbrugerejede lokale forsyningsselskab, der leverer elforsyning, fjernvarme og fiberforbindelser til sine andelshavere.

Samtidig med navneskiftet lancerer vi ny hjemmeside, som vi håber kunderne vil tage godt i mod. Vi vil også blive mere tydelige i bybilledet i løbet af december, hvor alle vore køretøjer vil blive dekoreret med vores nye navn og logo.

Omkring det nye navn sider direktør Kaj Hansen, at det blot fortæller, at vi leverer energi samtidig med, at vi følger med den udvikling, der sker omkring os og de krav, der stilles til os. Vort nye navn og logo understøtter fokus på, at vi vil være tidssvarende og genkendelige, så vi fortsat kan servicere vores ejere og forbrugere i en tid, hvor energien er i stor forandring.

Vi har igennem de seneste år udviklet os imod en bredere servicering af vore ejere og kunder, og det vil vi fortsat gøre.

I starten af december måned lancerer vi en ny og mere brugervenlig selvbetjenings hjemmeside, og vi har i efteråret etableret en energirådgivningsfunktion, hvor vi kan vejlede vore ejere om en mere effektivt og komfortabel udnyttelse af vores energi.

Bestyrelsen i Energi Ikast har de senere år arbejdet på en strategi om at optimere, vækste og samarbejde omkring kerneforretningen, som er at drifte og levere el, fjernvarme og fibernet, samt levere serviceydelser i forbindelse hermed.

Formand Bjarne Andersen forklarer, at målet er at kunne levere disse ydelser til en konkurrencedygtig lav pris, med en høj forsyningssikkerhed og et accepteret serviceniveau.

For at kunne gøre dette er der indgået en række samarbejder med såvel lokale som regionale energi- og forsyningsselskaber, hvor man netop søger stordriftsfordele, uden at påtage sig stordriftsulemper.

Formanden slår afslutningsvis fast, at navneændringen ikke ændrer ikke på, at Energi Ikast fortsat er dit lokale forsyningsselskab, hvor du vil få den samme gode service, som du plejer.