Giv os besked, når du flytter

Kunde hos Energi Ikast taster på en bærbar computer.


På grund af nye retningslinjer fra myndighederne kan vi fra den 1. januar 2021 ikke længere melde flytninger længere tilbage i tiden. Vores kundeservice bliver i det nye år nødt til at få besked senest 3 dage efter en kunde er flyttet. Når vi får besked for sent, er der desværre kun forbrugeren til at betale regningen.

Husk at give besked!
”Når man flytter, er der mange ting man skal huske og derfor er der desværre nogen, der midt i det hele glemmer at melde flytning til deres forsyning,” forklarer afregningsassistenten i kundeservice hos Energi Ikast. Et eksempel: en forbruger er flyttet fra en adresse d. 1. oktober og kommer først i tanke om at melde flytningen til Energi Ikast d. 17. oktober. I dette tilfælde skal man betale for varme, vand og el på den gamle adresse for de 17 dage i oktober, selvom man ikke har boet på adressen. Det er altså ens eget ansvar at få meldt sin flytning, men man kan melde flytningen på Energi Ikasts hjemmeside, så snart man har besluttet at flytte.

Skærpede regler i det nye år
Vi bliver nødt til at overholde reglerne fra myndighederne og fra 1. januar 2021 bliver de strammet. Det har tidligere været muligt for kundeservice at melde flytning op til 15 dage tilbage, men nu skal vi altså have besked senest 3 dage efter, at man er flyttet. Vores kundeservice gør hver dag deres bedste for at vejlede forbrugerne. Hvis du skal flytte og har spørgsmål er du velkommen til at skrive til vores kundeservice på info@energi-ikast.dk eller på Facebook.

FAKTA:
Læs gode råd om flytning og find en huskeliste på www.flytteguiden.dk