Følg strømmen – er din bolig grøn?
Hos Energi Ikast vil vi gerne give borgerne den bedste forudsætning for at få en energivenlig bolig med et godt indeklima. Derfor kan du som andelshaver altid få et energitjek af din bolig – helt gratis. Hos Energi Ikast kan du desuden få professionel rådgivning af vores energirådgiver, som sidder klar til at besvare dine spørgsmål om boligens energiforbrug og energioptimering. Det er så nemt at blive kunde hos os - læs om at være elkunde eller varmekunde hos os eller skriv og bliv oprettet med det samme på info@energi-ikast.dk
Hvad er dit forbrug?
I samarbejde med dig vil energirådgiveren bandt andet undersøge dit forbrug af el-, varme- og vand. Rådgiveren tilbyder desuden et serviceeftersyn på din boligs varmeanlæg. Efter gennemgangen af din bolig, udarbejder energirådgiveren en kort skriftlig rapport, som fremlægger resultaterne af dine energiudgifter og giver anbefalinger til eventuelle forbedringer og besparelsespotentialer, så du kan få et energioptimeret hjem. Her er det vigtigt at nævne, at Energi Ikast ikke udfører eventuelle forbedringer, men blot kommer med forslag til disse optimeringer.
OBS! Lige for tiden foregår energitjek i udgangspunktet som udendørs varmetermografi og dertilhørende rådgivning samt udarbejdelse af rapport. Der kan bestilles tid til om onsdagen.
Gode spareråd
At spare på strømmen er ikke blot godt for miljøet – det er også godt for din økonomi. Ofte handler det om at ændre en vane eller to, og det er noget, vi kan huske hinanden på. For eksempel kan du huske at slukke lyset, når du forlader rummet, og huske at slukke strømmen helt på de apparater, som står på standby. Du kan også skifte alle dine pærer til energisparepærer eller sætte en timer i stikkontakten, så du ikke bruger for meget unødig strøm. Det er desuden en god idé at købe energivenlige hvidevarer, når de alligevel skal skiftes. På den måde undgår du de høje energiregninger.
Artiklen er bragt i Magasinet Boligforbedring, der publiceres af Nord Advertising. Den er 1 af 4 artikler og du kan læse de andre 3 samt hele magasinet via dette link: Magasinet Boligforbedring - Energi Ikast - 2019