Et SmartHome med en smart forbindelse
Det intelligente hjem – er det noget for mig? Kan jeg finde ud af at slutte det hele til? Og hvad nu hvis det trådløse signal ikke rækker ned til teenage-værelset? Der kommer flere og flere smarte digitale løsninger og mange af dem er blevet så nemme at bruge, at de fleste kan få det til at fungere. Nogle af dem bruger du måske allerede og nogle kræver en opgradering af udstyr.
Spar på el og varme
Der findes to helt oplagte steder at starte, hvis du vil have et mere intelligent hjem. Nemlig med opvarmningen og lyset. Hvis man har radiator, kræver det en investering i smarttermostater, der kan kobles til din smartphone. Men når de er installeret, så går resten som en leg i appen på telefonen. Med lyset er det stort set samme koncept og de nye elpærer er ikke lige så dyre som termostaterne. Her skal man dog have en wifi-enhed som kan snakke samme med elpærerne. ”Det kan jo give nogle gode besparelser, hvis både varme og lys udelukkende kører, når man har brug for det. Det giver rigtigt god mening økonomisk og i øvrigt også miljømæssigt,” forklarer energirådgiver i Energi Ikast, Klaus Christensen.
Vi bruger smarthome-apps uden at vide det
De fleste har allerede et fjernsyn eller et musikanlæg, der er koblet sammen med telefonen eller iPad’en. Her er udviklingen så langt, at vi slet ikke tænker over, at vi bruger en smarthome-app. Vi trykker bare afspil og så spiller vores yndlingsmusik i højtalerne eller børnenes Ramasjang-program bliver vist på smart-tv’et.
Hurtigere, smartere, bedre
Der kommer hele tiden nye SmartHome-løsninger og i fremtiden kommer vi måske til at have stemmestyrede køkkenmaskiner og køleskabe, der selv bestiller ny mælk inden vi løber tør. Det er i hver fald sikkert, at der kommer mange flere smarte digitale anvendelser i hjemmet og det kommer til at stille større krav til vores internetforbindelse. Kravene bliver både i form af højere hastighed og bedre trådløst wifi-udstyr.
Fiber er internettets motorvej
Med et intelligent hjem har vi brug for en motorvej, så vi har lynhurtig forbindelse til omverden. Men vi har i lige så høj grad brug for ordentligt udstyr indenfor hjemmets fire vægge. Bølgerne kommer hurtigt til at gå højt, hvis wifi-forbindelse ikke rækker ned til teenage-værelset. Derfor tilbyder vi lynhurtigt fibernet og derfor har vores samarbejdspartner har valgt at satse på Google Nest Wifi-enheden som et suverænt alternativ til de gamle standard-routere. Læs mere om Energi Ikast fibernet her eller tjek din adresse og bestil op til 1000 Mbit med det samme på altibox.dk