Det varme vand bliver lidt dyrere i det nye år

Barn leger i badekar med far ved siden af


Vores driftsomkostninger er stigende og derfor skal vi informere vores forbrugere om, at varmepriserne vil blive justeret en smule fra starten af 2025. Denne justering er nødvendig for at sikre, at vi fortsat kan levere stabil og pålidelig varme til alle vores kunder.

Forstå prisstigningen
Vi forstår, at prisstigninger aldrig er velkomne, men vi vil gerne understrege, at denne justering kun medfører en lille stigning i varmeprisen. For et standardhus i Ikast, Isenvad og Bording vil den månedlige varmeudgift stige med 89 kr. og i Engesvang vil den stige 98 kr. om måneden. I nedenstående skemaer kan du se prisændringen pr. MWh og hvad det betyder for en standardforbruger.
Vi har indsat priserne for 2024 til sammenligning.

Tabel med visning af prisstigninger for fjernvarmen i 2025En standardforbruger er defineret ud fra et hus på 130 m2 med et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh.

Baggrund for prisjusteringen
Vi har gjort vores bedste for at holde stigningen så lav som muligt, så den påvirker vores forbrugere mindst muligt. Årsagen til denne justering er de fortsat høje priser på brændsler som gas og el, samt generelle stigninger i driftsomkostningerne. Selvom energipriserne er faldet siden de høje niveauer i slutningen af 2022 og begyndelsen af 2023, er de stadig højere end tidligere. Vi er derfor nødt til at tilpasse vores priser for at kunne dække disse omkostninger.

Familiefar leger med sin datter foran radiator
Foto: Energi Ikast

Fortsat fokus på effektivitet og besparelser
Vi arbejder konstant på at optimere vores drift og finde besparelser, hvor det er muligt. Vores mål er at levere varme til den lavest mulige pris uden at gå på kompromis med kvaliteten af vores service. Vi opfordrer også vores forbrugere til at være opmærksomme på deres energiforbrug. Læs bl.a. vores seneste artikel med spareråd her: https://www.energi-ikast.dk/om-os/nyheder/vores-energibesparende-raad-til-vinterens-varmesaeson Du kan også finde gåde råd om, hvordan du sparer på energien under Energirådgivning. I afsnittet Energispareråd kan du både læse om, hvordan du sparer på varmen og på dit elforbrug. Hvis du vil have flere spareråd, kan vi anbefale Energistyrelsens side www.sparenergi.dk og boligsiden bolius.dk.

Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information, er du altid velkomne til at kontakte vores kundeservice.