Hver dag løber der i gennemsnit over 7 mio. liter varmt vand gennem rørene fra Herningværket til forbrugerne i Ikast. Igennem store fjernvarmerør fordeler vandet sig til mindre rør, som forgrener sig ud i rørsystemer, der i sidste ende går ind til det enkelte hus eller en ejendom. Fjernvarmesystemet er en af de mest effektive og grønneste løsninger til at varme vores huse op med. Men når man har så stort et netværk af rørledninger, så vil der også være tidspunkter, hvor der opstår lækager.

Massiv opgradering
De seneste år har varmeafdelingen i Energi Ikast opgraderet, så de i dag er i stand til at reparere mange flere af disse lækager end tidligere. ”I dag kan vi håndtere en meget større del renoveringerne internt, så vi behøver ikke at hente så meget ekspertise udefra som tidligere,” forklarer teamleder i varmeafdelingen Ole Nøhr.

Hele holdet i gang
I marts måned opstod der netop sådan en lækage på rørledninger fra Herningværket. Ved Hammerum kunne man pludselig se, at der var et vandtab på ledningerne og da gravemaskinerne fik sat skovlen i jorden, kunne de konstatere, at der fossede vand ud af de store rør. Da rørene fra Herning til Ikast er nogle af de største fjernvarmerør, der findes, var det en større operation, der krævede hele ledningsholdet i arbejde.

Koordinering og præcision
Efter flere dages grundig forberedelse, var både kranfører, gravemaskiner og svejsearbejdere klar en kold formiddag i starten af marts måned. Efter at have tømt rørene for vand og afmonteret de defekte rør, kunne det 7-mand store team løfte det godt 50 meter lange fjernvarmerør ned på plads. Det kræver samarbejde og koordination, når man med den lange kranarm, og med hjælp fra rendegraveren, skal hejse et kæmpe rør ned og have det til at ligge millimeter-præcist, så det kan svejses sammen med det fungerende rør.

Ingen forbrugere uden varmt vand
To af arbejderne måtte ned i hullet og grave på den ene og den anden side af det store rør, før det lykkedes at få røret på plads. Flere dages intenst arbejde kulminerede, da det kunne lade sig gøre at lave den sidste svejsning og forbinde forbrugerne i Ikast igen. ”Det er sådan nogle opgaver, der giver noget gejst og noget arbejdsglæde. Det kan man godt mærke, når man har sådan et hold medarbejdere, så det var jo en succes på alle mulige måder” fortæller Ole Nøhr. Ingen beboere i Ikast og Isenvad var uden varmt vand under renoveringen ved Hammerum og det er netop et af succeskriterierne, at vores kunder ikke bliver forstyrret af vores arbejde mere end højst nødvendigt.

Planlægning, planlægning, planlægning
Når man laver sådan en operation, skal det hele koordineres nøje, så den lokale varmecentral i Ikast, kan levere varmt vand til forbrugerne i perioden, hvor der ikke kommer vand fra Herningværket. Et andet hensyn er selvfølgelig at undgå en ny lækage på rørene og det betyder, at man skal sørge for at være så hurtig som mulig med at få opgaven udført. ”Stålrør giver sig meget fra de er varme til de bliver kolde, så for at være sikker på, at man ikke ender med en ny lækage, når rørene bliver opvarmet af vandet igen, så skal vi sørge for at være hurtige,” forklarer distributionsleder Jakob Stenholt. Når der bliver lukket for det varme vand, har metallet i rørene en relativ høj temperatur og jo længere tid, der går inden man får gennemført operationen og får svejset den nye rør på, jo større er risikoen for at rørene giver sig efterfølgende. Hvis rørene over en årrække ender med at give sig for meget, kan det resultere i en lækage. Derfor skal sådan en renovering være tilrettelagt så præcist som muligt fra start til slut.

På video'en kan man se, hvordan der bliver samarbejdet om at løfte det lange fjernvarmerør på plads.